Den nye fortælling

Gennem de senere år er der blevet større og større afstand mellem land og by. Færre har familiemedlemmer der driver landbrug og dermed er forståelsen og indsigten i erhvervet dalet betydeligt. Den stigende urbanisering har gjort, at størstedelen af os lever i byerne og kun "besøger" landet og dermed landbruget sporadisk. Det kan give et forvrænget billede af, hvordan det faktisk foregår og ikke mindst hvilken udvikling landbruget og fødevareerhvervet har været igennem.

Derfor har landbrugs- og fødevareerhvervet gået i offensiven for at få fortalt den brede befolkning hvem vi er - projektet hedder Den nye fortælling. Den tager udgangspunkt i Landbrug & Fødevarers vision - Vækst i balance. Vores vision handler om vores erhverv, der er i balance med samfundets behov, fordi vi går forrest inden for klima- og miljøvenlig produktion, samtidig med at vi skaber vækst og sikrer en milliardindtjening på eksportmarkederne og arbejdspladser til danskerne.

Vores hovedbudskab i kampagnen er - "Fremtiden er ikke så sort, som den har været". Med det mener vi at:
  • Vi kan være med til at løse nogle af de udfordringer samfundet står overfor (klima, ny energi, forskning, fødevarer)
  • Fødevareerhvervet har en vision, som vi vil nå i samspil med samfundet
  • Fremtiden byder på nye forretningsmuligheder for erhvervet, som vi kan gribe og samtidig bidrage positivt til udvikling af det danske samfund
  • Allerede i dag spiller erhvervet en betydelig rolle i det danske samfund, ift beskæftigelse, eksport, vedvarende energi mm
  • Vi er nogle af de eneste der i dag skaber arbejdspladser i udkantsdanmark
Fremtiden er ikke så sort, som den har været og landbrugs- og fødevaresektoren er meget mere og meget andet end det, de fleste forbinder med den. Det fortæller Landbrug & Fødevarer i en række annoncer, der bliver bragt i bl.a. aviser og dagblade.
To af disse annoncer har vundet Morgenavisen Jyllands-Postens publikumpris. Jyllands-Posten udvælger hver måned fire annoncer, som har været bragt i avisen. Blandt de fire skal læsernes stemmer afgøre, hvilken annonce der løber med publikumsprisen. I juni måned valgte læserne annoncen:”Latex”. Læs mere om annoncen her: 

Du kan læse meget mere om erhvervets kampagne på linket her

Se filmen "Fremtiden er ikke så sort, som den har været"